Krøllejern med klemme eller wand-krøllejern?
Krøllejern findes med eller uden klemme, som også kaldes for tang eller næb. Krøllejern med klemme er nemmest at arbejde med og god til nybegyndere. Du ruller håret op inde i klemmen, og klemmen holder håret, mens krøllen tager form.
Krøllejern uden klemme kaldes for et wand-krøllejern. Her vikler du selv håret rundt om kolben og holder fast med hånden. Denne type giver til gengæld mere naturlige krøller. I kategorien wand-krøllejern findes eksempelvis koniske krøllejern med form som en syl. Et konisk krøllejern giver mulighed for at lave mere tilfældige krøller.