Dæk op til jul

Julebordet danner rammen om årets hyggeligste måltid. Der skal være plads til både store armbevægelser, masser af mad og højt humør. Vores bud på årets julebord er holdt i smukke, blå nuancer med et touch af lyserødt og stilfuldt dækket med elegant dansk design.
Dejlig er den himmel blå. Og dejlige er juleborde i blå nuancer. Ved at dække op med dybe mørkeblå toner kan du skabe et alternativt julelook, der adskiller sig fra det klassiske røde-grønne farveskema. Tilføj et touch af sølv for at skabe et næsten royalt look. Resultatet er elegant, stilfuldt og udpræget skandinavisk.
Lad en markant dekoration skabe blikfang midt på bordet. Tænk gerne i højden og bland traditionel gran og fyr med andre ”mindre julede” planter. De røde lys skaber en interessant kontrast og giver bordet liv. Et touch af traditionel dansk jul i et hav af blå elegance.
Fuldend dit julebord med et kreativt fold. Vi giver vores bud på forskellige måder at folde servietterne. Du finder både klassiske foldninger og mere moderne. Her har vi valgt at fuldende bordet med de blå toner, men du kunne også vælge en helt anden farve til din næste foldning.
Fold det ekstravagante bord ud ved at inddrage højden. Du kan enten hænge en dekoration over bordet, eller et andet sted i huset.