Mike Kenneally Td4dbagg2we Unsplash

Hvordan brygger man kaffe?

Der findes ikke nogen bryggemetode, der er finere eller bedre end andre. Det er helt et spørgsmål om personlig smag og temperament. Om, hvad der er rigtigt for dig. Kaffe brygges på mange måder, med meget forskelligt udstyr og til mange forskellige anledninger.

Bliv klogere på bryggemetoder og find den metode, der passer bedst til dig herunder.

Kaffebryg

Instant Coffee

Næsten hver femte kop kaffe, der bliver drukket i Danmark er instant coffee, og det er også en super nem måde at få sig en kop opkvikkende kaffe. Du skal kun bruge cirka 2 gram kaffe pr. kop og derefter hælde varmt vand over. Den bedste temperatur er omkring 87°C. Er du til instant coffee, er en god elkedel næsten uundværlig.

Kaffebryg (4)

Klassisk håndbrygger

Når vi snakker håndbrygget kaffe, kommer man straks til at tænke på den helt klassiske "Madam Blå". Den findes i dag i mange varianter. Fyld den korrekte mængde kaffe i filteret - cirka 7 gram pr. dl vand - og fordel kaffen jævnt i filteret. Opvarm vandet til 92-96°C og hæld det i cirkler over kaffen, så kaffen kommer i jævn kontakt med vandet under hele brygningen. Forsøg at hælde vandet i et tempo, der gør at vandets kontakt med kaffen i alt varer 4-6 minutter under brygningen.

Kaffebryg (2)

Stempelkande

Ved stempelkandemetoden er det vigtigt at opvarme kanden med varmt vand inden brug. Når den er varm, så tøm den for vand og fyld 60 gram kaffe i pr. liter vand. Hæld 92-96°C varmt vand over kaffen. Rør rundt, sæt stemplet på i øverste stilling og lad kaffen trække i 4 minutter. Pres langsomt ned og server straks. Se vores store udvalg af stemplekander.

Kaffebryg (1)

Espressokande

Den autentiske italienske udgave af kaffebrygning. Brygningen forgår ved at espressokandens kogekammer i bunden fyldes med vand, filteret skrues på og den malede kaffe tilføjes og "stampes" let. Kandens top skrues på basen og kanden sættes på kogepladen. Når der opstår et tilstrækkeligt højt tryk, presses det kogende vand op gennem filterdelen og op i det øverste kammer. Resultatet er en intens og autentisk kaffeoplevelse, der serveres i en lille espresso kop.

Kaffebryg (5)

Kaffemaskinen

Er ubetinget danskernes favorit og har været det siden man begyndte at lave kaffe på automatiske maskiner, der både brygger og holder kaffen varm. Har du en maskine, der brygger ved den korrekte temperatur (92-96°C), skal du blot sørge for at fordele den korrekte mængde kaffe i filteret. Det er en smagssag men en tommelfingerregel hedder cirka 7 gram pr. 1,5 dl. vand. Se vores udvalg af kaffemaskiner eller Moccamaster til enhver smag (og prisniveau).

Kaffebryg (3)

Fuldautomatiske kaffemaskiner

Der findes et meget varieret udvalg af fuldautomatiske kaffemaskiner i forskellige prisklasser. Vigtigst når du skal vælge, er at maskinen brygger med det rigtige tryk (mindst 9 bar) og den rigtige temperatur. Derudover skal du bl.a. tage stilling til hvor stor vandtanken og beholderen til bønner skal være. Hvor mange formalingsgrader vil du kunne vælge imellem? Drikker du meget caffé latte eller andre mælkedrikke? Spørg i din lokale butik - vi hjælper dig gerne !