De danske bær

KK ESSENS 2 2023 SIDE 7 8 BAER 02 1568X520

Hen over sommeren bugner buskene med lækre bær, der bare venter på at blive plukket og nydt, mens de er friske. Så hent kurven og fyld op med velsmag.

Untitled 1 0000 Shutterstock 104847482

Jordbær

Sæson: Juni-august

Hvis det skal smage af sommer, skal der jordbær i. Længere er den ikke. Jordbær er søde og saftige og passer perfekt til koldskål, desserter,
marmelader og rødgrød. Prøv også jordbær i dine sommersalater. Et godt råd er altid at skylle dine jordbær med stilken på, så vandet ikke trænger ind i bærret og gør det splattet. Lad herefter bærrene tørre på et viskestykke, før du nipper stilken/bladene af. Spis helst jordbærrene samme dag.

Untitled 1 0001 Shutterstock 96055874

Hindbær

Sæson: Juni-oktober

De lyserøde hindbær er den milde slægtning til de lækre mørke brombær. Smagen er mild, aromatisk og sød. Du kan naturligvis spise dem, som de er, eller bruge dem i smoothies, sommersalater, i drinks og desserter. Eller som pynt på kager. Hindbær er sarte størrelser, så vær varsom med dem. Opbevar dem i et lag, og skyl dem nænsomt. Du kan godt fryse hindbær ned, men overvej at løsfryse dem, så de ikke fryser sammen i en stor klump.

Untitled 1 0002 Shutterstock 90803204

Solbær

Sæson: Juli-august

Solbærret er ribsets fyldige fætter og er, ligesom ribs, oplagt i marmelader, syltetøj, geleer og saft. Solbærmarmelade går fantastisk med vaniljeis, og de friske bær er som skabt til sommersalater. Du kan også tørre dine solbær og bruge dem på dine havregryn eller i müsli. Solbærret har en dyb og dejlig aromatisk smag, som gør den til en smagfuld erstatning for blåbær i bagværk. Ekstra bonus: Solbær er rige på antioxidanter og vitaminer.

Untitled 1 0003 Shutterstock 84208720

Kirsebær

Sæson: Juli-september

Der findes to arter af kirsebær, de sure og de søde. De søde er rige på frugtsukker og kan nydes lige fra træet. De sure er bedre egnede til grød og syltetøj. Skal man være lidt pernittengryn, så er er kirsebær
faktisk slet ikke et bær, men en stenfrugt i familie med blommer. Det
fjerner dog ikke noget fra smagen, der er sød, syrlig og sommerlig. Som en ekstra bonus er kirsebær rige på kalium, der sænker blodtrykket, og melatonin, som skulle være godt for nattesøvnen.

Untitled 1 0005 Shutterstock 552955396

Blåbær

Sæson: August-september

Blåbær har fået tilnavnet ’superbær’ pga. af deres høje indhold af antioxidanter, vitaminer og mineraler, og de skulle efter sigende være gode for alt fra hjertet til immunforsvar og blodtryk. Blåbærret er dog heldigvis også utrolig velsmagende og flot i både salater, desserter og kager. Hvis du for resten undrer dig over, hvorfor nogle blåbær er blå hele vejen igennem, mens andre har lyst frugtkød, er det fordi, det er to forskellige sorter: Almindelig Blåbær og den nordamerikanske variant;
Storfrugtet blåbær.

Untitled 1 0006 Shutterstock 448237543

Stikkelsbær

Sæson: Juni-juli

Det er nok de færreste, der har stikkelsbærret øverst på listen over favoritbær, og det er faktisk en skam. For stikkelsbærret er nemlig utrolig velsmagende i både marmelader, desserter og, ikke mindst madretter, hvor det giver en god kontrast til f.eks. ost, fisk og and. Gå efter de grønne, umodne stikkelsbær, hvis du ønsker en mere syrlig, skarp smag, og de røde bær, hvis du har en sød tand og ønsker at spise bærrene direkte fra busken. Pas på du ikke stikker dig på tornene. De hedder stikkelsbær af en årsag.

Ribs NEW

Ribs

Sæson: Juni-august

Den syrlige smag af ribs går perfekt til søde retter og i desserter, hvor den giver kontrast og modspil. Du kan sagtens spise dine ribs rå, men de fleste foretrækker at bruge de syrlige bær som ingrediens i f.eks. rødgrød, rød saft, rysteribs, geléer og marmelader. Prøv også et drys i tomatsalaten - uhmmm. Ribs kommer gerne i store mængder, men sæsonen er relativt kort, så det er med at nyde dem, mens de er der.

Bysen NEW

Boysenbær

Sæson: Juni-oktober

Boysenbær er en sjov størrelse. Faktisk er bærret en blanding af tre andre bær; hindbær, brombær og loganbær. Mest af alt ligner og smager boysenbær som brombær, blot lidt mildere og med et sødligt touch af hindbær. Du kan bruge bærret præcis, som du ville bruge hindbær og brombær. Enten friske, i desserter og sommersalater eller i marmelader og syltetøj. Fun fact: Du kan lave te af boysenbærplantens blade.