KK ESSENS 3 2023 Espressomaskine 1568X520px

Kop & Kande stiller skarpt på espressomaskinen

Espressomaskinen er en fantastisk tilføjelse til ethvert køkken og et must have for kaffeelskere. Men hvilken skal du vælge? Vi stiller skarpt på kaffekenderens go-to gadget, og hjælper dig på vej med at vælge den helt rigtige espressomaskine for dig. 

Hvad er en espressomaskine?

En espressomaskine er en kaffemaskine, som brygger espressobaserede kaffedrikke som americano, caffe latte, flat white og cappuccino. Espresso er navnet på selve bryggemetoden, hvor finmalet kaffe bliver brygget under et højt tryk. Det resulterer i en høj koncentration af kaffe og en mere intens kaffesmag end den, du får i en normal kop kaffe.

Tak for kaffe!

Der er nok at tænke på, når du skal vælge den helt rigtige espressomaskine til dit køkken.
Det kan være en større investering, og du skal naturligvis være sikker på, at du får en, der matcher både dit kaffebehov og din pengepung. Heldigvis er det slet ikke så kompliceret. Så længe du kender de tre primære espressomaskinetyper, har du et godt udgangspunkt for at ramme plet.

Lidt sødt til kaffen?

Kanelsirup 
Sådan gør du:
  1. Hæld 2 dl vand, 2 dl sukker og 3 kanelstænger i en gryde og lad det boble.
  2. Rør rundt for at sikre, at sukkeret opløses helt.
  3. Tag gryden af varmen og lad det trække i 20 min.
  4. Si og hæld siruppen i en lufttæt beholder. Siruppen kan holde sig i køleskabet i 2 uger.

 

Karamelsirup
Sådan gør du: 
  1. Karameliser 250 g sukker let gyldent i en gryde og tilsæt saft fra en appelsin lidt efter lidt, så sukkeret ikke bliver afkølet for hurtigt.
  2. Tilsæt derefter kornene fra 1/2 stang vanilje og lidt vand for at justere konsistensen af siruppen.
  3. Tag evt. en prøve på en kold ske for at se tykkelsen på siruppen.
  4. Afkøles og sættes på køl til den skal bruges.

 

 

KK ESSENS 3 2023 Kanelsirup 500X700px