Blandingen af syrlig blodappelsin, sød vanilje og stærk cayennepeber giver en smukt afbalanceret smagsoplevelse i denne drink. Og looket? Ja, det taler vist for sig selv. Et spicy mesterværk, hvis du spørger os.
Information
Sådan gør du
Start med at skrabe vaniljekornene ud af en vaniljestang. Mix kornene med 1½ dl sukker og cayennepeber efter smag.
Hæld dit sweet & spicy sukker ud på en tallerken, og lav en lækker kant på dine glas ved at fugte med blodappelsin og dyppe i blandingen
Hæld nu 2 cl sukkersirup, et
par dråber Angustora Bitter og 2 skiver blodappelsin i et glas. Mos det hele let sammen.
Tilføj knust is og herefter 4 cl god rom og 12 cl friskpresset blodappelsinsjuice. Bland, og top af med danskvand
Pynt med blodappelsin og rosmarin.
Spice up your summer
Du har prøvet de søde, de sure og måske endda de bitre. Men har du nogensinde prøvet de spicy? Her får du tre andre forfriskende cocktails med varmegaranti til din sommer.