Julesangria
Sangria til jul? Hvorfor ikke? Med et par få ændringer kan du nemlig give sommerdrikken ægte julevibes.
Ingredienser
- 2 appelsiner
- 2 stjerneanis
- 5 kryddernelliker
- 2 kanelstænger
- 5 spsk. rørsukker
- 2 dl. danskvand
- 1 flaske rødvin
- ½ granatæble
Sådan gør du
Skræl appelsiner, del i både, og bland bådene med stjerneanis, kryddernelliker og kanelstænger. Tilsæt rørsukker, kernerne fra et ½ granatæble, og lad blandingen hvile en halv times tid. Kom nu frugten i en kande, hæld en flaske rødvin over og tilsæt danskvand. Smag til med sukker og server med masser af is. Hvis du ønsker, kan du også tilføje et par dl Cointreau.