M Essens3 2024 Side 8 Jul Med Fugl 1568X520px

Helstegt kalkun med bacon

En helstegt kalkun svøbt i bacon er et imponerede syn, som den står og troner på julebordet. Og efter et par hurtige snit med forskærerkniven kan I nyde den forførende smag af mild kalkun med salte, røgede noter fra det sprøde baconlag. Glædelig jul, siger vi bare.

Information

Sådan gør du

Du skal bruge en god fuldvoksen kalkun på ca. 4 kg, som er helt tøet op på tilberedningstidspunktet.
Rens og skyl den indvendigt og krydr indersiden med salt, peber, frisk hvidløg og et stort løg i kvarte, samt masser af frisk timian og rosmarin.
Bind benene sammen og stik vingerne ind under. Dup skindet tørt med køkkenrulle.
Dæk nu kalkunen med baconskiver, først brystet og herefter lår og vinger.
Steg kalkunen i en bradepande med lidt hønsebouillon i bunden i ca. 3 timer (ca. 45 min pr. kg.) ved 170° C over/undervarme.
Tilføj løbende lidt vand til bradepanden, og dryp med stegeskyen undervejs. Server på et fad pyntet med smuk og smagfuld garnish.
Tip En smuk fugl fortjener en smagfuld serveringsgarnish. Det kunne f.eks. være en blanding af ovnbagte gulerødder, pære, champignon og løg, som placeres rundt om kalkunen på fadet. Alternativt kan du vælge den mere julede version med frisk grønkål, tranebær og appelsin. I sidste ende er det helt op til dig, om din garnish skal være ren pynt eller en spiselig sideret, så længe den får kalkunen til at tage sig rigtig godt ud

Jul med fugl

Ikke mange danskere fejrer jul med kalkun. Og det er synd og skam. Den fedtfattige fugl pynter på ethvert julebord og smager, så englene synger. Her får du vores bedste bud på en julemiddag med kalkun i hovedrollen.