Hvilken airfryer skal jeg vælge?
Den rigtige airfryer for dig, afhænger af dine behov. Laver du ofte mad til en stor familie eller har du ofte mange gæster på besøg, har du behov for en airfryer med ekstra stor kapacitet. Står du oftest og kokkerer små retter til få personer, så kan du nøjes med en mindre model.
Der er også enkelte modeller, som har lidt mere avancerede funktioner. Eksempelvis har Tefals Actifry en smart, indbygget palet, som vender og roterer maden. Derudover har den indbygget timerfunktion, som gør, at du kan forlade køkkenet, mens den tilbereder.
Spørg & Få svar
Vil du vide mere om airfryers, eller har du spørgsmål til, hvilken model du skal vælge, er du altid velkommen til at besøge din nærmeste Kop & Kande, hvor du kan spørge og få svar.
Vores faguddannede personale står klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige varmluftsfriture.