Gulerodskage med banan og dadler

Kager 1200X364px Blommetærte Makronlåg

Information

Antal
10 stk.
Forberedelsestid
25 minutter
Bagetid
45 minutter + afkølingstid

Det skal du gør

Tænd ovnen på 180º.
Pisk smør godt sammen med muscovadosukker og brun farin, brug en elpisker.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud (gem den tomme vaniljebælg). Mos banan og vaniljekorn sammen, og rør sirup i. Rør bananmosen sammen med smørmassen.
Rør æggene i dejen 1 ad gangen.
Sigt hvedemel, bagepulver og natron sammen, og vend det i dejen med en ske.
Læg de udstenede dadler i en lille gryde sammen med vand og den tomme vaniljebælg. Bring det i kog, skru ned, og lad dadlerne småsimre i 8 minutter. Tag gryden fra varmen, fjern vaniljebælgen, og blend dadlerne med en stavblender til en ensartet mos. Lad daddelmosen afkøle.
Skræl gulerødderne, og riv dem fint. Vend de revne gulerødder i dejen sammen med daddelmosen, og fordel dejen i en smurt form.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 45 minutter. Tjek med et tyndt grillspyd el. lign., at den er gennembagt. Lad kagen afkøle, før du tager den ud af formen.
Glasur: Rør flormelis sammen med lidt kogende vand til en tyk glasur. Smør glasur på undersiden af sukkerblomsterne, og sæt dem fast på kagen. Drys evt. med frysetørrede jordbær.
Kager 298X298px Blommetærte Makronlåg

Gå også på opdagelse i vores spændende kategorier