M Essens 1 2024 Side 19 Paaskedessert Paaskedessert I Glas 1568X520px

Påskedessert i glas

Hvem siger, det skal være svært at trylle en velsmagende og indbydende dessert frem? Denne enkle citrondessert kan laves på forhånd og anrettes lynhurtigt, mens gæsterne slår mave efter en veloverstået påskefrokost. Let, lækkert og lige til.

Information

Sådan gør du

Læg 2 blade husblas i blød i lidt koldt vand i ca. 5 min.
Vrid vandet fra husblassen, og smelt over vandbad i en lille skål eller i mikroovnen.
Lad det køle ned i 1 min, og pisk herefter saften fra 1 citron i.
Pisk nu ¼ l fløde i en anden skål – den skal ikke være for fast.
Pisk nu 150 g flødeost med 70 g flormelis, citronskal fra 1 citron og gul farve – og tilføj husblas/citronsaft-blandingen.
Til sidst vendes flødeskummet i, og hele blandingen sættes på køl et par timer.
Lige inden servering sprøjtes en tynd cirkel i bunden af glasset.
Knus et par makroner henover, og sprøjt en fin swirl på toppen.
Tip Pynt evt. med ½ citronskive og lidt revet citronskal samt en lille stilk citronmelisse.

Lidt sødt til påskefrokosten

Rund påskefrokosten af med en smuk og velsmagende dessert i højtidens farver.