Smukke smørblomster

Essens1 1568X520 Topbanner

Smørcreme

Ingredienser
250 g smør
500 g flormelis
1⁄2-1 dl varm mælk
1 citron

Sådan gør du
Lad smørret have stuetemperatur. Pisk smørret lyst og luftigt på en røremaskine eller med en håndmixer. Tilsæt flormelis lidt ad gangen og tilsæt saften fra citronen og mælken efter behov. Pisk cremen i mindst fem minutter.

Tips
1. Brug pastafarver for at give smørcremen flotte farver.
2. Hvis der tilsættes en lille smule sort til din farve, vil den blive mere pastel.
3. Erstat 50 g smør med 100 g flødeost for en lettere creme. Lad flødeosten piske med i de sidste par minutter. Hold igen med mælk, da flødeosten gør cremen mere flydende.

2X3 Smørblomster V2

Smukke smørblomster

Formfuldendte blomster i smørcreme giver dine kager et smagsmæssigt og visuelt løft. Se med her og lad dig inspirere af kageblogger Stine Carlsens lækre kreationer.

KK ESENSS 1 Smoerblomster Enkle 800X800px Margunerit

Marguerit

Brug den franske stjernetyl, som har flere takker end den almindelige stjernetyl. Form margueritten ved at holde sprøjteposen tæt på kagen. Pres smørcremen ud gennem tyllen uden at flytte posen. Når marguerittens blade er formet, slipper du og trækker sprøjteposen væk. Form marguerittens center ved at bruge en almindelig rund tyl og en smørcreme i en anden farve. 

KK ESENSS 1 Smoerblomster Enkle 800X800px Primula

Primula

Brug en kruset stjernetyl til at forme primulaen. Hold sprøjteposen med tyllen lodret mod fladen. Mens du presser smørcremen ud, drejer du langsomt med uret for at forme de sarte kronblade. Lav blomsten midte med en lille almindelig stjernetyl. Hold sprøjteposen lodret og tæt mod blomsten. Sprøjt ud uden at rykke sprøjteposen op. Slip først når midten er formet. 

KK ESENSS 1 Smoerblomster Enkle 800X800px Engelsk Rose

Engelsk rose

Brug en lille lukket stjernetyl til at forme den engelske rose. Hold sprøjteposen med tyllen lodret over kagen. Start fra midten og sprøjt lidt smørcreme ud. Fortsæt langsomt rundt i en snegl indtil afslutningen. Det er vigtigt, at rosen bliver lavet i én bevægelse. Afslut ved at føre tyllen tæt på rosen yderste kant og slip derefter. 

KK ESENSS 1 Smoerblomster Enkle 800X800px Chrysanthemum

Chrysanthemum

Start med at forme blomstens midte med en almindelig rund tyl. Form derefter kronbladene ved at bruge en dråbeformet tyl. Vend tyllen så dråbeformen er på højkant. Hold sprøjteposen med tyllen i en skrå vinkel og pres smørcremen ud mens du fører sprøjteposen op i luften. Slip mens du fortsat trækker sprøjteposen væk, så der dannes en spids afslutning. Fortsæt med blade hele vejen rundt om centeret og i flere lag. 

KK ESENSS 1 Smoerblomster Enkle 800X800px Ranunkel

Ranunkel

Brug en stor og kruset stjernetyl til at forme ranunklen. Hold sprøjteposen med tyllen i lodret mod fladen, og start med midten. Sprøjt lidt smørcreme ud og bevæg da sprøjteposen rundt i en snegl omkring midten. Ranunklen skal formes i en bevægelse og afsluttes ved at føre enden helt tæt på blomstens yderkant. Slip langsomt og så tæt på blomsten som mulig. 

KK ESENSS 1 Smoerblomster Enkle 800X800px Dahlia

Dahlia

Brug først en almindelig rund eller stjernetyl til at forme dahliaens center. Form bladene omkring ved at bruge en buet tyl. Hold sprøjteposen med tyllen skråt mod blomstens midte, så tyllen ligner et U. Start tæt mod overfladen og træk roligt op og væk mens du sprøjter massen ud. Slip mens du trækker væk for at danne en spids afslutning på bladet. Fortsæt hele vejen rundt om midten, og i flere lag. 

Kk Magasiner Topspot 1568X520px Essens07 2022 (1)

Lad optimismen blomstre. Nyd vores nye forårsmagasin. Læs her