KK Madglad Topbanner Appelsin 700X460px

Sig 'appelsiiiiin'

Appelsinen er ret unik, hvis du spørger os. Ikke alene er den sød og velduftende. Den er også den eneste frugt, der formår at være både sommerlig og julet på én og samme tid. Derfor fortjener appelsinen selvfølgelig også at få lidt ekstra kærlighed i denne udgave af Madglad.

M 8004360020663 349750 Bormioli Geleglas 700X460px
Likør

Hjemmelavet Arancello

Du kender måske den italienske citronlikør, Limoncello. Men har du prøvet den med appelsin? Den perfekte afslutning på ethvert måltid – med og uden appelsintema.

Sådan gør du
Skræl 5 store økologiske appelsiner (undgå det hvide), og læg skrællerne i en stor, skoldet glasbeholder med 750 ml vodka. Lad det trække 1 uge på et mørkt sted, ryst forsigtigt dagligt. Lav en sirup af 400 ml vand, saften fra 4 appelsiner og 300 g sukker ved at opvarme, til sukkeret er opløst, og lad den køle af. Si skrællerne fra vodkaen, og bland den aromatiserede vodka med den afkølede sirup. Hæld arancelloen på flaske, og lad den hvile i mindst en uge før servering. Nydes iskold.

Se også opskriften her

Vidst du at...

… farven orange faktisk er navngivet efter appelsinen, og ikke omvendt? Før appelsinen blev tilgængelig i Europa i 1600-tallet, kaldte man ganske enkelt farven orange for ”gul-rød” – eller på oldengelsk ”Geoluhread” (yellow-red).

M Essens3 2024 Side28 Fad Rhombe 2 1568X520px

Appelsin butterfly kylling

Hvordan forbedrer man en helstegt kylling? Man bader den i appelsinsmør og rosmarin, naturligvis. Denne opskrift gør brug af spatchcock eller butterfly-teknikken, hvor man fjerner ryggen, hvilket giver en kortere tilberedningstid, en jævn stegning og et smukt look.

Smagfuldt appelsin tilbehør

Appelsin- og honning lassi

En lassi er en yoghurtbaseret indisk drik, som fås både i søde og salte udgaver. Denne version med honning og appelsin smager af solskin og fungerer perfekt på en kold januardag, hvor både C og D vitaminer er en mangelvare.

Sådan gør du:
Kom 6 cl naturel yoghurt, skallen fra 1 appelsin, 12 cl friskpresset appelsinsaft, 2 spsk. honning og 8 isterninger i en blender. Blend, til konsistensen er jævn. Justér sødmen efter smag ved at tilsætte ekstra honning, hvis det er nødvendigt. Server i glas, evt. med ekstra isterninger.

M 32622020180 17026 Luigibormioli Highball 800X800px

Udforsk andre Madglad temaer