M Essens 1 2024 Side 24 Smash Foods Gyoza 1568X520px

Asiatisk smash-gyoza

Smash-gyoza er for dig, der elsker gyoza’ens rige umami-smag, men ikke gider bøvle med at forme fine dumplings af gyozadej. Et lækkert touch af asien på et øjeblik. 

Information

Antal
ca. 25 stk.

Sådan gør du

Snit 125 g hvidkål, 3 forårsløg, 2 fed hvidløg og 1 lille knold frisk ingefær.
Rør grøntsagerne sammen med 400 g hakket svinekød, og tilsæt 1 spsk. sojasauce og 2 tsk. sesamolie. Bland godt.
Opvarm nu en smule olie i en stor pande (én med låg) over medium-høj varme.
Når olien er varm, skal du placere små frikadeller med gyozafyld på panden.
Læg straks gyoza-dejplader oven på fyldet, og pres dem flade mod panden med en paletkniv.
Smag til med salt og peber. Server dressingen til salaten og suppler gerne med lidt ristet groft brød.
Steg, indtil kødet er let gyldent, ca. 1-2 min, og tilsæt derefter 1-2 spsk. vand til panden.
Dæk panden til, og damp i 1-2 min
Løft låget af panden, og steg gyozaen sprød på den anden side.
Drys med snittet forårsløg og sesamfrø og server med ris, kimchi og en dip, som du laver af 1 del riseddike og 2 dele soyasauce med et dryp af chiliolie!

Hvad er smash foods?

”Smash” referer ganske enkelt til tilberedningsmetoden, hvor man maser ingredienser med hård hånd. I USA har man lavet smash-burgere i årtier og versioner af smash-tacoen går så langt tilbage som starten af 1900-tallets Mexico. Trenden eksploderede dog for alvor for få år siden på TikTok, hvor bloggeren Brad Prose kombinerede de to retter i en smash-burger taco. I dag har videoer med #Smashburgertaco-hashtags over 650 millioner visninger på det sociale medie.

Flere smash foods

Smash food-trenden er over os, og vi knuser, moser og maser vores mad som aldrig før. Her får du ideer til flere smash food-retter, som dine gæster med garanti vil elske.