Den spanske tortilla er i bund og grund en æggekage fyldt med kartofler og andre lækre ingredienser. Klassisk spansk landkost. Tortillaen er et genialt alternativ til kartoffelmaden eller de brasede kartofler, når der er kartofler i overskud fra aftensmaden dagen før. Nyd den morgen, middag eller aften – gerne med salat og nogle skiver groft brød.
Information
Sådan gør du
Skær 500 g kogte kartofler i små firkanter, et stort rødløg i både og en peberfrugt i tynde strimler.
Skær 100 g chorizo i tynde skiver og steg, indtil den tager farve.
Steg herefter kartofler, løg og peberfrugt kortvarigt i noget
af fedtet.
Pisk 9 æg i en skål med salt, peber og oregano
Fordel kartofler,
chorizo, løg, peberfrugt og lidt fetatern i en smurt ovnfast form og hæld
æggemassen udover.
Tortillaen bages i ca. 25 minutter ved 180ஂ C, indtil
den er gennembagt og gylden.
Tip Hvis din pande kan tåle ovn, så kan du bage tortillaen direkte i panden.
Servering i en solid støbejernspande passer godt til den rustikke bonderet.