Kalk er den værste fjende
Er dit badeforhæng blevet stift af kalk eller har gule skjolder, der skyldes okker i vandet, kan det også gøres rent. Hverken kalken eller de gule skjolder er sundhedsskadelige for dig, men det pynter heller ikke ligefrem på badeværelset.
Vask badeforhænget på 30 grader med én deciliter citronsyre, og kør derefter en normal vask. Igen kan du med fordel vaske badeforhænget med nogle håndklæder, der er blevet stive af kalken. Sørg for at hænge badeforhænget til tørre med det samme.