Kop & Kande stiller skarpt på strygejern vs. steamer
I denne udgave af ”Kop & Kande stiller skarpt…” tager vi kampen op mod krøllet tøj. Læs med her, og bliv klogere på, om du er til damp eller varmt stål.
I denne udgave af ”Kop & Kande stiller skarpt…” tager vi kampen op mod krøllet tøj. Læs med her, og bliv klogere på, om du er til damp eller varmt stål.
Det er de færreste, der ligefrem elsker at stryge. Heldigvis kan du gøre arbejdet
lettere, og resultatet bedre, ved at vælge et strygeværktøj, der matcher dine behov. Nogle foretrækker det klassiske strygejern med dets tyngde og power, mens andre foretrækker steameren, der går mere skånsomt til værks. Lad os se lidt på fordele og ulemper ved de to muligheder.
• Klarer selv det mest krøllede tøj
• Laver skarpe kanter og pressefolder
• Fås også med damp
Strygejernet har eksisteret i århundreder.
Teknologien har naturligvis udviklet sig en del, men grundprincippet er det samme: Høj varme, stor tyngde og eventuelt lidt damp.
Strygejernets høje varme er både dets styrke og svaghed. Det er effektivt, men også hårdt for tøjet – og følger du ikke anvisningerne, risikerer du at beskadige dine sarte tekstiler.
Hvis du bruger strygejernet efter bogen, er det fuldstændig genialt til at lave skarpe kanter, pressefolder og til at sikre, at selv det mest krøllede tøj bliver fuldstændigt glat.
• Kræver ikke strygebræt
• Fjerner svedlugt
• Skånsomt over for sarte tekstiler
Steameren bruger, som navnet afslører, damp til at glatte tøjet.
Det betyder, at du kan stryge (eller dampe) dit tøj, mens det hænger på knagen. Helt uden strygebræt.
Det eneste, du skal gøre, er at strække tøjet ud med den ene hånd og køre steamerens hoved over tøjet med den anden.
Udover at være ret fiks at arbejde med, så har steameren den fordel, at den er skånsom over for sarte tekstiler, som ellers er vanskelige at stryge, f.eks. silke, kashmir og uld.
Sidst, men bestemt ikke mindst, så fjerner steameren effektivt bakterier og svedlugt, når dampen arbejder i dybden med stoffet. Det betyder, at du kan springe en del tøjvaske over.
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om steameren kan erstatte strygejernet fuldstændigt, og her er svaret et rungende ”ja og nej”. Selvom steameren kan klare de fleste mindre strygeopgaver, kommer det en smule til kort, når det handler om skarpe kanter og meget krøllet tøj. Overordnet set, så er er steameren bedst egnet til at friske tøj op, der er blevet en smule krøllet og let brugt. Strygejernet er derimod bedst egnet til de tunge strygeopgaver, som kræver mere saft og kraft.
Du er velkommen til at kigge forbi din lokale Kop & Kande-butik. Her står vi altid klar til at hjælpe, forklare og give gode råd i dit valg af pande. Du kan selvfølgelig også spørge og få svar.