RAW er skabt i samarbejde med skuespillerinde, livsstilsekspert og modeikon Christiane Schaumburg-Müller, der er kendt for sit skarpe blik for design, interiør og mode. Hele RAW-universet er typisk skandinavisk i sit udtryk, og udover de omtalte serier af stentøj, finder du også elementer af bl.a. teaktræ, kork, genbrugslæder og glas.
Stentøjsstellet er delvist presset, delvist støbt og endelig dobbeltbrændt. Det gør det både let og stærkt, selvom det er relativt tyndt. Det betyder, at det kan leve meget længe og holde til både ovnen, mikroovnen, fryseren og opvaskemaskinen. Resten af RAW-universet er også skabt af gode, gedigne materialer, så du kan have glæde af dem i mange år. Skærebrætterne er fx hårdt og slidstærkt teaktræ, mens viskestykker og servietter er af hør.