Mærker
Kay Bojesen
160 resultater
Kay Bojesen og de kendte klassiske figurer
Kay Bojesens træfigurer er elsket på tværs af generationer og er kendt verden over. De enkle og smilende figurer lægger op til leg, og Kay Bojesen har for længst skrevet sig ind i dansk designhistorie med sine klassikere, og hos Kop & Kande finder du dem alle; Aben, elefanten, turtelduerne, garderen, zebraen, flodhesten og mange, mange flere.
Fra sølvsmed til træmand
Kay Bojesen er kendt for de ikoniske træfigurer, men faktisk begyndte han sin karriere som sølvsmed hos Georg Jensen. I 1919 bliver Kay Bojesen for første gang far, og her får han en stigende interesse for legetøj.
I 1930’erne kaster han for alvor sin kærlighed over legetøj, og han får løbende idéerne til at lave de ikoniske dyr, vi kender i dag. Tanken bag designet er, at det skal have bløde former, som lægger godt i hænderne, men samtidig er enkel og inspirerer til leg.
Den populære og ikoniske abe
Aben fra Kay Bojesen er den mest kendte figur, Kay Bojesen står bag. Aben så dagens lys for første gang i 1951, og den er i dag én af de allermest kendte designikoner.
I modsætning til mange af Kay Bojesens andre figurer er aben ikke designet til at være legetøj. Den er udarbejdet som en knage, der med sine lange arme gør det muligt for et barn at nå aben og hænge sin hue eller sit halstørklæde på abens hænder.
Den oprindelige Kay Bojesen abe er fremstillet af teaktræ og fås i mini, lille, mellem og stor. Sidenhen er aben blevet produceret i mørkbejdset træ og røget eg. På abens 70-års fødselsdag udkom den særlige jubilæumsabe, som er fremstillet i resttræ.
Abens smilende venner
Aben er ikke det eneste dyr, Kay Bojesen har designet. Faktisk har han næsten lavet en mindre zoologiskhave af træfigurer, hvor du blandt andet finder både elefanten, bjørnen, zebraen og flodhesten.
Dyrene ligner dog langt fra de dyr, du møder i en zoologisk have eller på en bondegård. Kay Bojesen ville nemlig, at de fantasifulde figurer skulle have smilende linjer, og derfor smiler de fleste Kay Bojesen figurer til os.
Fra farverige gardere til julemand
Kay Bojesen er ikke kun kendt for dyr. Blandt andre populære figurer finder du også de forskellige røde, blå og hvide gardere med gevær, tromme, sabel og Dannebrog.
Med inspiration fra de farverige gardere skaber Kay Bojesen julemanden med sækken. Julemanden har sidenhen fået selskab af nissemor, Jule Ole og Jule Lise.
Se de øvrige figurer fra Kay Bojesen
Turtelduer og sangfugle
I 1950’erne designede Kay Bojesen sangfuglene, men de blev aldrig sat i produktion. Det blev dog ændret i 2012. Sangfuglefamilien består blandt andet af Ruth, Kay, Sunshine, Ernst, Alfred og Georg, som fås i egetræ og alverdens farver.
Blandt fuglene finder du turtelduerne, som er produceret i egetræ og sortmalet bøg. De romantiske par er perfekte gaver til bryllupsparret eller en, du holder af.
Mere end legetøj
Selvom idéen var, at Kay Bojesens figurer skulle leges med, er de i dag meget mere end legetøj. Mange bruger nemlig træfigurerne som pyntegenstande i hjemmet, og for nogen er figurerne endda blevet samleobjekter.
I takt med at der er kommet flere figurer gennem årene, er der også blevet udvidet med biler, plakater og Menageri-serien, som er lavet af træ til borddækningen. Derudover er der studenterhuerne, som sættes på aben, der gør aben til en oplagt gave til studenten.
Få gode råd og vejledning
Er du i tvivl om, hvilken af de ikoniske figurer fra Kay Bojesen du skal vælge, er du mere end velkommen til at besøge din nærmeste Kop & Kande. Her står vores faguddannede personale altid klar til at hjælpe og besvare spørgsmål, så du finder den rette træfigur.