Skrumpehovedtærte

Emil_Obel skrumpehovedtærte

Emil Obel står bag opskriften!

Allerede da Emil Obel i 2018 deltog i Den store bagedyst, kom han med en forsmag på, hvor meget han elsker halloween, da han lavede en uhyggelig og bloddryppende kage i finalen – og vandt! Nu er han klar med Halloweenbogen, der guider alle til at lave pynt, kostumer og kager til årets uhyggeligste aften.

Emil Obel bagedysten

Information

Antal
12 personer
Sværhedsgrad
2/3

Sådan laver du æblehovederne

Tip: Se videoen her i opskriften.
Varm ovnen op til 100° varmluft.
Skræl æblerne, halver dem, og skær kernehuset ud. Skær sjove ansigter i æblerne med en kniv og et melonjern.
Læg æblerne på en rist med et stykke bagepapir, og tør dem i ovnen i 1-2 timer – jo længere de tørrer, jo mere rynkede hoveder.
Lad æblerne køle af, og opbevar dem i en lufttæt beholder.
Tip: Lav skrumpehoveder af hele æbler, og brug dem som halloweenpynt.

Sådan laver du mørdejen

Varm ovnen op til 175° varmluft.
Smuldr de tørre ingredienser og smør sammen til en sandet konsistens.
Rør æg i massen, til dejen samler sig. Saml dejen til en fast klump på køkkenbordet med hænderne.
Pak dejen ind i husholdningsfilm, sæt den på køl, og lad den sætte sig og blive fast.
Rul dejen tyndt ud i lidt ekstra mel, og kom den i tærteformen. Prik huller i bunden af dejen, og sæt formen på køl.

Sådan laver du pistaciefrangipane

Blend nødderne til fint mel. Tilføj sukker, smør og æg, og blend til en cremet frangipane.
Fordel frangipanen i tærteformen, og bag tærten i omkring 25 minutter, til mørdejen og frangipanen er gyldenbrun.
Tag tærten ud, og tryk frangipanen en smule sammen med en ske.
Hak nougaten, og fordel den over den varme frangipane. Lad den smelte, og smør den ud i et jævnt lag.
Lad tærten køle helt af og nougaten sætte sig.

Sådan laver du æble-estragon-gelé

Læg husblas i blød i koldt vand.
Varm æblemost, limesaft, sukker og finthakket frisk estragon op til kogepunktet i en lille gryde, og tag det af varmen.
Farv saften grøn med pastafarven.
Vrid husblassen fri for vand, og smelt den i saften. Kom saften i en skål, og lad den køle af til en tyk konsistens på køl.
Fordel æblehovederne over nougaten i tærten, og pensl gelé over æblerne. Lad geléen sætte sig kortvarigt på køl.
Emil_Obel skrumpehovedtærte

Prøv en af Emil Obels andre skræmmende Halloween kreationer