Filetkniv
10 resultater
Filetknive og udbenerknive til kød, fisk og sushi
Med en filetkniv får du en kniv, som er velegnet til filetering af fisk, mens udbenerkniven bruges til at skære ben ud af kød og til partering af kødstykker. De minder om hinanden, men filetkniven er længere, smallere og mere fleksibel i klingen.
Udbenerkniv til partering af kød
En udbenerkniv har et langt, tyndt og delvist fleksibelt blad med en skarp spids, der typisk er 15 centimeter. Kniven svajer i spidsen, som gør det muligt at lave snit i små områder.
Derudover er klingen designet til at skære igennem ledbånd og bindevæv, så kniven nemt kan fjerne kød fra knoglen. Udbenerkniven fås både med fleksible eller stive blade:
- Fleksible blade er gode til svære skæreopgaver med vanskelige former som kød, der sidder på mindre ben, og er bedre til at skære i blødt væv og trimme fedt af.
- Stive blade passer bedre til store og tykke stykker kød som vildt, lam, svinekød, oksekød og generelt kød, hvor du skal bruge ekstra kræfter.
Filetkniven til filetering af fisk
Ved første øjekast ligner filetkniven udbenerkniven. Filetkniven er dog længere, smallere og mere fleksibel i knivbladet. En filetkniv har et fleksibelt blad, fordi den skal kunne bøje, så bladet kan følge skindet, når du skal fjerne det fra fileten.
Derudover bidrager fleksibiliteten også til, at kniven nemt kan komme udenom indviklede og fine ben i fisken. Typisk har filetkniven en længde på 16 til 24 centimeter.
Filetkniv med fleksibelt knivblad
Når du skal vælge filetkniv, er det en god idé at teste, om knivbladet er fleksibelt, da det kan være afgørende for, at du får de mest optimale udskæringer.
Jo tyndere bladet er, desto mere fleksibel er filetkniven. Generelt anbefaler vi, at du prøver filetkniven, inden du køber den. På den måde sikrer du dig, at den ligger godt i din hånd.
Undgå glatte håndtag
Vær opmærksom på håndtagets materiale, når du skal vælge din filet- eller udbenerkniv. Det kan nemlig være en slimet og våd opgave at filetere råt kød og fisk.
Det kan være en god idé at gå efter et håndtag i plastik eller gummi, da træ kan blive glat, som kan give manglende kontrol og chance for, at din hånd glider. Dog er der også knive i træ med en blanding af hør og harpiks, der sikrer mod åbninger mellem håndtag og stål.
Se filetkniv med skridsikker soft-touch
Pas på dine knive, og hold dem skarpe
En sløv udbenerkniv kan rive kødet fra benet i stedet for at skære det i skiver, som både påvirker tilberedning og præsentation. Derfor er det vigtigt, at du passer på dine knive.
Den bedste måde at passe godt på dine knive på er, at du opbevarer knivene i en knivblok eller på en magnet, så bladet ikke sløves i mødet med andre redskaber. Desuden bør du også bruge tid på at slibe din kniv ordentligt, så den altid er skarp, når du skal bruge den.
Spørg og få svar
Er du i tvivl om, hvilken filetkniv eller udbenerkniv du skal vælge, er du velkommen til at kigge forbi din nærmeste Kop & Kande. Her står vores faguddannede personale altid klar til at hjælpe med gode råd og vejledning.