Vi arbejder på højtryk for at få sendt alle Black Week-ordrer afsted, men der kan forekomme længere leveringstid end normalt.
Badevægt
42 resultater
Badevægte til gode priser i forskellige design
Der findes mange slags badevægte, når det kommer til funktioner, design og prisklasse. Nogle modeller er simple at betjene og aflæse, mens andre er udstyret med avancerede funktioner og udvidede displays. Gå på opdagelse i vores udvalg eller bliv klogere på de forskellige badevægte.
Hvor avanceret skal badevægten være?
Når du skal vælge badevægt, er et centralt spørgsmål, hvor avanceret vægten skal være. Der findes nemlig badevægte i forskellige afskygninger, når det kommer til mængden af funktioner og måleenheder.
I den simple ende finder du personvægte, som kan måle din vægt. I den avancerede ende finder du badevægte, der kan foretage en kropsanalyse og beregne fordelingen af fedt, muskler og væske i kroppen. Nogle badevægte har tilmed bluetooth-funktion, så de kan kobles til en app på mobiltelefonen og give et større dataoverblik.
Hvilken model, du skal gå efter, afhænger af dine behov for data om din krop. Under alle omstændigheder er det en god idé at vælge en vægt, hvor du finder knapper og funktioner intuitive, og hvor displayet er let at aflæse.
Se hele udvalget af personlig pleje
Hvordan virker en vægt, der måler fedtprocent?
Personvægte, der måler kroppens fedtprocent, bruger ofte en metode kaldet bioelektrisk impedansanalyse, som forkortes BIA. Teknologien fungerer ved, at den sender en svag elektrisk strøm gennem kroppen via elektroder, som enten sidder på vægtpladen eller et sæt tilhørende håndtag. Den elektriske strøm bevæger sig hurtigere gennem væsker og muskelmasse end gennem fedt, og ved at måle den elektriske modstand – også kaldet impedans – kan vægten estimere din kropsfedtprocent.
Fedtmålingsvægte giver en generel indikation på kropsfedtprocenten, men de er ikke lige så præcise som professionelle målinger. Det er altså vigtigt, at du ser målingerne som et estimat og ikke nøjagtige resultater.
Find flere gadgets til hjemmet
Badevægtens design og størrelse
Ud over vægtens funktioner og avancement, kan du lade dig guide af design og størrelse. Du kan starte med at overveje, hvor du vil placere vægten. Har du et badeværelse med begrænset plads, kan en kompakt badevægt være ideel.
Typisk findes badevægtene i neutrale farver som sort, hvid og grå, så de kan gemmes væk under et badeværelsesbord. Men mens nogle badevægte er slanke, har andre mere højde, og nogle vægte er firkantede, mens har andre mere rundede, bløde hjørner.
Se flere artikler til badeværelset
Hvor præcis er en badevægt?
Badevægtes præcision kan variere af vægtenes kvalitet, teknologi og kalibrering. De fleste personvægte gør i dag brug af belastningssensorer eller såkaldte strækstrimler til at måle den påvirkning, din vægt har på vægtpladen. Sensorerne kan være meget præcise og give dig nøjagtige målinger af din kropsvægt, men præcisionen kan også blive påvirket af faktorer som kalibrering, brugerfejl og overfladetype, hvor vægten placeres.
Få gode råd og vejledning
Er du i tvivl om, hvilke funktioner eller hvilket design, du søger i en badevægt, er du mere end velkommen til at kigge forbi din lokale Kop & Kande. Her står vores faguddannede altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du finder den badevægt, der passer til dine behov.