Lyskæde
79 resultater
Lyskæder spreder stemning og atmosfære. Det gælder både indendørs og udendørs. De kan både bruges til de lange, lune sommeraftener og de mørke vinterdage. Men der er en række overvejelser, du med fordel kan gøre dig, inden du vælger lyskæde.
Lyskæder med forskellige funktioner
Vil du have fuld kontrol over, hvor længe dine lyskæder er tændt, kan du med fordel kigge efter lyskæder med timerfunktion. På den måde tænder og slukker lyskæden automatisk. Det gør også, at du vælger, hvornår og hvor længe din lyskæde skal være tændt. Det er især smart, hvis dine lyskæder hænger udendørs.
Sætter du lyskæder op udendørs, er det vigtigt, at de er beregnet til udendørs brug. Hvis du bruger indendørs lyskæder udenfor, er der risiko for, at din lyskæde kortslutter, da der kan trænge fugt ind i lyskæden.
Gå på opdagelse i vores LED lys
Vær kreativ med dine lyskæder
Du kan bruge lyskæder i din indretning på flere måder. Kom eksempelvis lyskæden i en glasvase eller -krukke. På den måde har du nemt og hurtigt en dekorativ og afdæmpet belysning til festbordet.
Find mere inspiration til festen
Hvordan hænger man sine lyskæder op?
Det kan føles som et stort arbejde at hænge lyskæder op. Heldigvis findes der kneb, som gør arbejdet nemmere for dig. Skal du hænge kæder op udendørs, kan du installere små plastik- eller stålkroge langs taget med nogle meters mellemrum.
Hvis du hellere vil have lyskæderne langs tagrenden, kan du nøjes med at bruge klemmer eller klips til at holde lyskæderne fast.
Hvad koster det at have en lyskæde tændt?
Når du leder efter en lyskæde, er det værd at overveje, hvad det koster at have den tændt. Her er en huskeregel, at jo færre watt lyskæden har, desto lavere vil strømforbruget være.
Antallet af watt på lyskæder kan variere mellem alt fra 5 watt til 80 watt. Ønsker du både at gavne miljøet og pengepungen, er en lyskæde med LED-lys på 5 watt oplagt at vælge.
Inspiration til flere bæredygtige valg
Få gode råd og vejledning
Er du i tvivl om, hvilken lyskæde du skal vælge, er du mere end velkommen til at besøge din lokale Kop & Kande. Her står vores faguddannede personale altid klar med gode råd og vejledning, så du kan finde præcis den lyskæde, som passer til dit hjem.