Hjemmelavet snaps

Haps Haps Haps ESSENS 2021 36 37

Haps, haps, haps

Når det gælder snaps, er det kun fantasien der sætter grænser. Eksperimenter med smagsgivere og sæt din egen signatur-snaps på festbordet i år. På denne side finder du vores bud på lækre opskrifter, og vi viser dig tidens smukkeste snapseglas og karafler.

Chili og citronsnaps

Må din snaps gerne have lidt bid, så prøv med frisk chili og citron. Snapsen skærer smukt igennem påskebordets fede mad og giver jer noget at snakke om.

Sådan gør du
Bland blot citronskiver og halve chilier med smagsneutral snaps og lad den trække i en måned. Du kan tage chilien op efter en uge eller lade den blive i hele trækkeperioden, alt efter hvor stærk snapsen skal være.

Vinrabarber og vaniljesnaps

Vil du servere en snaps i sæson, så prøv en frisk variant med vinrabarber og vanilje. Smagen er syrlig med en let sødme, og farven er smuk rød.

Sådan gør du
Snit blot 8 stængler rabarber og læg dem i et glas med smagsneutral snaps og en enkelt vaniljestang, hvor kornene er fjernet, så vaniljen ikke overdøver rabarberen. Lad snapsen trække mindst en uge, men gerne mere.

Æble, enebær og anissnaps

En velsmagende påskesnaps med masser af nuancer i smagen. Den er god til osten – og så er den nem at lave.

Sådan gør du
Skær et par æbler i stykker og læg æblestykkerne i et glas smagsneutral snaps sammen med lidt citronskal (uden den hvide underskal), 2-4 stjerneanisblomster og lidt knuste enebær. Lad snapsen trække 3-5 døgn, smag til og overvej, om den skal trække lidt længere.

Lakridsrodssnaps

En simpel opskrift, men en kompleks og dejlig smagsoplevelse.

Sådan gør du
Læg 3-4 tørrede lakridsrødder i et glas med smagsneutral snaps. Du kan finde lakridsrod i de fleste helsekostforretninger og velassorterede supermarkeder. Lad snapsen trække tre døgn og server iskold. Udover at smage godt, så skulle lakridsrod efter sigende være god mod alt fra forkølelse til depression.

Rabarbersnaps

Ingen påskefrokost uden snaps. Men hvorfor nøjes med den klassiske, når det både er nemt og sjovt at smagssætte sin egen? Prøv f.eks. at tilsætte frisk rabarber, som giver et herligt skud sødme, syrlighed og smuk kulør.

Sådan gør du:

1. Skær 500 g røde rabarberstilke i små stykker. Skær ikke foden af rabarber-stænglen, da den indeholder sukker, der sparer dig for at tilføje ekstra raffineret sukker.

2. Vend dem i 2 dl sukker.

3. Lad rabarberen trække natten over i et stort sylteglas med låg.

4. Hæld 70 cl smagsneutral snaps eller vodka i glasset, ryst grundigt og lad det stå i 3 uger.

5. Når snaps- en er klar, sies den den gennem et rent viske- stykker og hældes på skoldede flasker.

Rabarber Snaps

Tips og tricks til hjemmelavet snaps

Hvor længe skal en snaps trække? Og skal jeg bruge vodka eller snaps som base? Vi har svaret på nogle af de mest gængse spørgsmål, der kan dukke op, når du laver din egen hjemmelavet snaps.

1. Husk at filtrere din snaps inden servering, så den fremstår mere klart i glasset. Brug eksempelvis et klæde eller et kaffefilter.

2. Smagsneutral snaps eller vodka som base? Hvis du ønsker en mere mild snaps, vil vi anbefale, at du bruger en vodka. Det vigtigste er, at du vælger en smagsneutral base, så der er mulighed for at smage dine tilføjede ingredienser.

3. Hvis du ønsker at søde din snaps kan du med fordel bruge honning i stedet for sukker, da det giver en mere fyldig smag.

4. Snapsens trækketid afhænger af, hvilke ingredienser du har brugt. En tommelfingerregel er, at hvis du har brugt blomster og blade er trækketiden 4-7 døgn.  Hvis du har brugt rødder eller smågrene, er snapsen drikkeklar efter nogle uger, og hvis der er frugter i, skal den helst trække i nogle måneder.

Cocktails med snaps

Er du ikke til den klassiske snaps, der serveres i små snapseglas? Så frygt ej! Vi har nemlig sammensat to cocktails med snaps som ingrediens. Et sjovt alternativ eller twist til den årlige påske- eller julefrokost.