Dekonstrueret maskeret blomkål
Hvis man har levet gennem 70’erne og 80’erne, er der gode odds for, at man er stødt på retten maskeret blomkål. Den bestod i bund og grund af et helt kogt blomkålshoved med rejer og dilddressing. Her har vi valgt at dekonstruere retten en smule og opdatere den til sommeren 2023. Perfekt som en forret eller til en let frokost.
Information
Antal
4 personer
Sådan gør du
Skær et blomkål i buketter, og blanchér dem let, ca. 3-4 min. Lad dem køle af.
Bland dem med stykker af dampede
grønne asparges, ca. 3-5 stk.
Tilbered nu en dressing
af cremefraiche, mayo, sennep,
hakket ramsløg og smag til med salt og peber.
Anret blomkål og asparges i et fad, og top med dressing, kogte tigerrejer (så mange som du nu synes), og friskbælgede ærter.
Pynt med hakket ramsløg, og server eventuelt med lidt godt brød.
Retromad
Hvem skulle have troet, at maskeret blomkål, fløderand, grydekylling og rejecocktail skulle komme på mode igen? Her får du vores take på klassiske 70’er-retter, der smager mindst lige så godt i dag.