KK ESSENS 3 2023 Kaempetartelet 1568X520px

Kæmpetartelet

med kylling, jordskokker og sprød bacon

Information

Antal
4 stk.

Tarteletterne

Brug en udstikker til at skabe 8 cirkler på ca. Ø13 cm.
Brug en mindre udstikker til at lave et hul i midten af 4 af butterdejscirklerne, så de danner 'ringe'.
Placér ringene ovenpå de 4 hele butterdejscirkler for at danne kanten af tarteletterne
Bag ved 200° C i ca. 20 min eller indtil de er sprøde og gyldne.

Fyldet

Skræl og kog jordskokkerne til de er møre. Lad dem køle af og skær dem i mindre stykker.
Kog kyllingen mør i vand og bouillon.
Gem en smule af kyllingevandet til sovsen.
Riv eller skær kyllingen i mundrette bidder.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mel.
Tilsæt fløde og kyllingevand gradvist, og pisk konstant, indtil det bliver til en tyk sovs.
Vend kyllingen og jordskokkerne ned i sovsen. Smag til med salt og friskkværnet sort peber.
Placér bacon på en bageplade og bag det ved 200° C, indtil det er sprødt. Knus baconen let, så det bliver til groft krymmel.

Servering

Hæld sovsen i kæmpetarteletterne. Pynt med sprød bacon, karse, kørvel og persille.
Tip Tarteletter er det ultimative våben i kampen mod madspild. Skallen er perfekt som fartøj for alle dine rester, uanset om det hønsekød, oksekød, fisk eller grøntssagsrester.

Lækre tarteletter i nye klæder

Vi kender og elsker alle den klassiske tartelet med høns i asparges, men hvorfor lade sig begrænse
til én slags tartelet, når verden nu bugner af spændende smage og ingredienser?
Her får du 3 tarteletter med et twist, som dine julefrokostgæster vil elske.