KK ESSENS 3 2023 Amalies Krydder Ring 1568X520px

Amalies krydder-ring med appelsinfrosting og guldklumper

Klassisk krydderkage i nye klæder. Amalies krydderkage er lavet
i randformen fra Aldente, som tilfører et eksklusivt udtryk med sine bølger og afrundede kanter. Kagen er toppet med en herlig appelsinfrosting,
der giver et sød-syrligt modspil til kagens krydrede noter af kanel, ingefær, kardemomme og nelliker. Herligheden pyntes med lige det, du ønsker.
Her har Amalie valgt hasselnødder dyppet i guldstøv samt guldflager for
at få et enkelt magisk julet udtryk.

Information

Sådan gør du

Tænd ovnen på 190 grader varmluft
Smelt smøret i en gryde og lad afkøle
Pisk sukker og æg hvidt og luftigt
Vend den afkølede smeltede smør i æggesnapsen
Sigt mel, bagepulver og krydderier i æggesnapsen mens du på skift vender yoghurt i blandingen
Kom dejen i en springform med hul i midten
Bag i 30-40 minutter. Kagen er færdig når en kødnål kommer ud uden at være våd dej. Der må dog gerne sidde lidt halvvåd krumme.

Appelsin frosting

Pisk smør med håndmikser i ca. 2 minutter til det bliver hvidligt og luftigt. Pisk på lav til medium hastighed.
Mens der piskes på lav hastighed, tilsættes skiftevis flormelis, fløde og appelsinsaft ad tre omgange.
Pisk til det hele er pisket sammen. Konsistensen kan justeres med fløde og flormelis og smagen med appelsinsaft. Tilsæt til sidst salt.
Pisk derefter på medium til høj hastighed i 3-5 minutter til smørcremen bliver lys og luftig.
Tip Pas på med at piske for hårdt og for længe, så kan den skille.
Sprøjt smørcremen oven på din afkølede krydderkage i et fint mønster eller halver kagen på langs og smør den op med frosting imellem lagene.
Pynt med ønsket pynt.

Krydderi på tilværelsen

Krydderkagen er tilbage, men ikke nødvendigvis som vor mor lavede den.
Vi har samlet nogle af Danmarks mest kreative madbloggere og bedt dem
om at komme med bedste bud på en krydderkage anno 2023.