Vafler med bacon er en smagfuld morgenklassiker i USA. Hvis du virkelig er vild med bacon, nøjes du dog ikke med at pynte med bacon. Så integrerer du naturligvis bacon i dejen.
Information
Sådan gør du
Lav en klassisk vaffeldej af 250 g mel, 1 spsk. bagepulver, 1 spsk. sukker, 3 æg, 425 ml mælk og 100 g smeltet smør. Du pisker bare det hele sammen med en el-pisker.
Lad det hvile et øjeblik, mens du steger en pakke bacon.
Tag et par skiver fra, hak dem groft og bland dem i dejen.
Hæld dej i vaffeljernet, og steg vaflerne, til de er gyldenbrune.
Server med knasende baconskiver og ahornsirup.