Hvordan bruger man et stegetermometer?
Med et stegetermometer kan du følge og kontrollere temperaturen på dit kød, og det er er vejen til det perfekte kød. Du skal blot følge fem råd:
- Indsæt stegetermometeret fra siden: Derved undgår du at gennemhulle kødet og termometeret kommer ikke i karambolage med det varme ovnelement.
- Stegetermometeret skal måle kernetemperaturen: Sørg for at metalspidsen befinder sig i midten af kødet på det tykkeste sted og ikke rammer knogler eller fedtlommer.
- Hold øje med temperaturen: Hvis det bliver for hurtigt varmt, bør du skrue ned eller slukke ovnen. Du kan se hvilke temperaturer, forskelligt kød skal have længere nede.
- Tag kødet ud nogle grader før, det når den rette temperatur, da det steger videre lidt efter, det er taget ud af ovnen.
- Pak stegen ind i sølvpapir og lad den hvile på køkkenbordet i 15 min. – sølvpapiret sikrer, at kødet forbliver saftigt, og at kødet sætter sig og får mere smag.