Stegepande
212 resultater
Stegepander i høj kvalitet til gode priser
Står du og mangler en ny, god stegepande? Her på siden kan du gå på opdagelse i vores store udvalg af stegepander fra kendte mærker som WMF, Tefal, Eva Trio, Holm, Aldente og mange flere.
Du kan også blive klogere på, hvilke overvejelser du med fordel kan gøre dig, når du skal vælge stegepande, uanset om det er en i støbejern, rustfri stål eller non-stick-belægning.
Hvad er den bedste stegepande?
Når du skal vælge stegepande, er det en god idé at overveje, hvilken størrelse den skal have for at opfylde dit behov. Hvad får du mest gavn af i hverdagen, når du er i køkkenet?
En lille stegepande med en diameter på omkring 20-24 centimeter egner sig godt til en mindre husholdning og er eksempelvis velegnet til at lave et spejlæg eller riste nødder. Omvendt er en større pande på omkring 28 centimeter i diameter god, når der skal laves mad til flere mennesker.
Derudover bør du tænke over, hvilket materiale du foretrækker. Her kan du blandt andet vælge mellem en stålpande, med non-stick eller støbejern. Har du induktionskomfur, er det desuden vigtigt, at du sikrer dig, at panden egner sig til induktion.
Hvordan vedligeholder jeg min pande?
Vil du forlænge holdbarheden på din stegepande, skal du være opmærksom på, hvilket materiale den er lavet af, så du kan behandle den derefter.
Hvis stegepanden er lavet af stål, skal den vaskes op med varmt vand, sæbe og en blød børste. Derudover er det også altid en god idé, at du bruger fedtstof, når du laver mad på panden, så maden ikke brænder fast.
Har du en pande med non-stick-belægning, skal du også rengøre den med sæbe, varmt vand og en blød børste. Her skal du desuden være opmærksom på, at du kun benytter bløde grydeskeer af plast, træ eller silikone, så du undgår at lave ridser i belægningen.
Endelig er der støbejernspander, som i modsætning til de to andre pandetyper ikke må rengøres med opvaskemiddel. Vask i stedet panden af i varmt vand, tør den af med et viskestykke, og smør den til sidst ind i et tyndt lag madolie, som kan trænge ind i panden.
Hvilke stegepander er der PFAS i?
Flere gode stegepander med non-stick-belægning indeholder PFAS. Der findes dog også pander, som er 100% fri for PFAS – det gælder blandt andet pander fra serierne Fiskars All Steel, Scanpan STS og Eva Trio Muli Mosaic.
Hvis der er PFAS i en stegepande med non-stick-belægning, bør du være opmærksom på følgende:
- Undgå overophedning: Hvis panden bliver varmet op til 250 grader, kan den frigive de sundhedsskadelige flourstoffer fra PFAS, som risikerer at blive overført til maden. Holder du temperaturen under de 250 grader, bliver de skadelige stoffer inde i pandens belægning.
- Smid ud, hvis der er hul i belægningen: Opdager du et hul i belægningen på din pande med PFAS, bør du smide den ud, da du risikerer, at de sundhedsskadelige stoffer bliver overført til din mad – også selvom du undgår overophedning.
Er du i tvivl om, hvorvidt en pande indeholder PFAS eller ej, bør du kigge nærmere på produktbeskrivelsen. Du er naturligvis også mere end velkommen til at spørge personalet i din lokale Kop & Kande.
Bliv klogere på PFAS i pander og gryder
Få hjælp og vejledning i butikken
Er du i tvivl om, hvilken stegepande du skal vælge? Du er altid mere end velkommen til at besøge din lokale Kop & Kande-butik. Her står vores faguddannede personale klar til at hjælpe og rådgive dig, så du finder den rigtige stegepande.